Fasanen er en af de største arter af hønsefugle og har en kraftig og statelig kropsbygning. På trods af sin imponerende længde og den pragtfulde hale er den en dygtig flyver. Når aftenen falder på, søger den sig op i træernes kroner for at overnatte.
Det er især hannen, der tiltrækker sig opmærksomhed med sine omkring 150 halefjer. Hannens hale er ikke fuldt udviklet før treårsalderen, og hvert år mister han alle sine halefjer for derefter om vinteren at gro nye ud, klar til at blive vist frem under næste parringssæson. Hunnen er betydeligt mere diskret i sine farver og mangler den lange, farvestrålende hale. Påfugle lever i mindre grupper, oftest med en han og tre til fem hunner. Når det er tid til at yngle, bygger hunnen sin rede på jorden, godt skjult mellem blade og tæt vegetation, hvor æggene og ungerne får beskyttelse.
Under parringstiden løfter hanen op og breder sine halefjer ud som en enorm vifte og vibrerer dem for at imponere hunnerne. Hanen kan også udsende et kraftfuldt, højt jamende skrig, der kan høres over lange afstande. Lyden fungerer som et effektivt advarselssignal ved fare; både for sin egen gruppe og for andre dyr i nærheden. Vildt lever påfuglen i skovområder i Indien, Pakistan og på Sri Lanka. Den er også blevet introduceret i parker og botaniske haver over hele verden, hvor den værdsættes for sin skønhed og sin karakteristiske opførsel.
| Videnskabeligt navn | Blå påfugl |
| Størrelse | 95-125 cm |
| Vægt | 2–6 kg |
| Fødevarer | Frø, bær, insekter |
| Drægtighedsperiode | 4 uger |
| Antal unger | 4-6 stk |
| Levetid | 15-20 år |
| Levende miljø | Skov og krat |
| Distribution | Asien |
| Livsstil | At bo i gruppe |
| Klasse | Fugle (Aves) |
| Organisation | Hønsfugle (Galliformes) |
| Familie | Fasanfugle (Phasianidae) |
| Type | Påfugl (Pavo cristatus) |