23. november 2016
Reptilafdelingen har fået nyt liv i form af fire utroligt søde små hornøgleunger. Forældrene er Gisela og Bristol, og det er første gang, det lykkes os at få fertile æg fra parret. Efter at Gisela havde lagt æggene, samlede vi dem forsigtigt ind i en rugemaskine, hvor de har ligget, indtil de nu klækkede. Hornøglerne er meget territoriale, og hannerne har territorier, som de vogter. De sover og søger ly i sprækker og huler, men de er også ret gode til at klatre – højere træer og sten bruges som udsigts- og solpladser.
Næsehornsleguanerne er klassificeret som sårbare på IUCN's rødliste og findes på øerne Hispaniola, Den Dominikanske Republik og Haiti. Deres antal falder blandt andet på grund af skovrydning, at deres levesteder forsvinder, og at de bliver såret eller spist af husdyr som hunde, katte og svin.
Både på Haiti og i Den Dominikanske Republik er befolkningen i de områder, hvor næsehornleguanerne lever, meget fattig, og skoven udgør en vigtig indtægtskilde. I Den Dominikanske Republik er ca. 35% af næsehornleguanens levesteder forsvundet, og 75% af det resterende er truet. Begge disse tal er endnu højere for Haiti.
Vi har også fået en sød, lille rødbugget slangehalsskjoldpadde, som næsten er lige så stor som en 5-krone. Forældrene til denne lille skat finder I i dammen hos komodovaranerne. Dette er en såkaldt slangehalsskjoldpadde – den trækker ikke halsen ind i skjoldet, men bøjer den i stedet til siden. Der findes ca. 60 arter af slangehalsskjoldpadder (Pleurodira), og disse skjoldpadder er dem, der udviklede sig først i evolutionen. Skjoldhugskildpadder (Cryptodira) udviklede sig senere og er den underorden, der findes flest arter af i dag (ca. 200).