10. juli 2016
Axolotlen kan gendanne sine ben og arme, hvis de skulle blive beskadiget. Hele lemmer kan gendannes, og endda dele af rygraden og hjernen. De tilbringer hele deres liv i vandstadiet og metamorfoseres aldrig til salamandere. Derfor formerer de sig som larver - det vil sige, de bliver kønsmodne, før de er fuldt udviklede. Dette kaldes neoteni.
Det eneste sted, de findes vildt, er Xochimilcosøen i Mexico City. Den trues blandt andet af forurening, at stadig mere af søen forsvinder, samt at invasive arter (arter, der ikke naturligt lever der) spiser dem og deres byttedyr. De er i dag en kritisk truet art, og man tror, der kun er et hundrede individer tilbage i søen.

Parkens axolotler kan du finde uden for Amazoonas sommeren 2016.