Glædelige nyheder for de asiatiske løver

16. juni 2015

Man får ofte negative beskeder, når man arbejder med truede arter, men nogle gange kommer der rigtige solstråler, der viser, at det slet ikke er for sent at vende skuden. Den seneste optælling af asiatiske løver i Gujarat, Indien, tyder på, at bestanden er vokset fra 359 individer i 2005 til 523 individer i 2015. Over 2.500 personer var involveret i optællingen. WWF Indien glæder sig over det stigende antal løver, men understreger også, at det øger udfordringen med at bevare deres levesteder og håndtere de eksisterende konflikter mellem mennesker og løver.

De asiatiske løvers udbredelsesområde strakte sig engang helt ind i Europa, men underarten findes i dag kun i Gujarat i og omkring Gir Wildlife Sanctuary. At den resterende bestand kun eksisterer i ét område gør den endnu mere sårbar, og derfor er der planer om at introducere den asiatiske løve til endnu et naturreservat. Her kan I læse mere om det tiltænkte reservat.

Læs mere om de asiatiske løver og deres trusselsstatus her og Yderligere information om inventaren kan du læse her.