18. juni 2014
Sidste weekend mistede vi en af zooens ældre beboere, vores løvehan Kaya.
Kaya, der blev født i 1999 i Dudley Zoo, har boet i Parken Zoo siden 2003. For et par uger siden blev han syg, og efter at dyrlægen havde taget prøver og undersøgt ham, blev det besluttet, at han skulle aflives. Obduktionen viste blandt andet et stort antal tumorer på lever og tarm samt forandringer på nyrerne, hvilket sandsynligvis skyldes hans høje alder.
Kaya savnes hos os, og vi er taknemmelige for den tid, han har haft, og de unger, han har efterladt. Den asiatiske løve er stærkt truet, og man anslår, at der er omkring 350 individer tilbage i et område i Indien.