Ringhalet lemur

Aber og lemurer

Med sin karakteristiske sort- og hvidstribede hale er ringhalelemuren, eller kattelemuren, som den også kaldes, nok den mest kendte af lemurerne. Det er også den lemur, der tilbringer det meste af sin tid på jorden og lever i store grupper med lige så mange hunner som hanner, hvor hunnerne har ansvaret.
De bruger deres haler, men også mange forskellige lyde til at kommunikere, hvilket har givet dem navnet kattelemur, da de kan spinde som en kat. Ringhalede lemurer ses ofte siddende i en yogalignende skrædderstilling, hvor de solbader med maven samlet, og når de sover, stikker de ofte snuden ind mellem bagbenene og lægger deres lange haler på ryggen.

Navnet lemur kommer af det latinske navn for spøgelse eller ånd. Der findes mere end 20 arter af det, vi kalder lemurer, men lemurfamilien omfatter mere end 100 forskellige arter. Antallet af kendte arter i familien er fordoblet i løbet af de sidste 25 år. I dag er omkring 90% af arterne i lemurfamilien truet af udryddelse, og den største trussel er skovrydning og ulovlig jagt. Selv om ringhalelemuren er meget tilpasningsdygtig og kan leve i mange forskellige habitater og spise forskellige typer føde, falder antallet af dem på grund af fragmenteringen af Madagaskars uberørte natur. De jages også for kødets skyld og indfanges og sælges som kæledyr.

Den zoologiske have deltager i det europæiske avlsprogram (EEP), som har til formål at bevare arten.

CITES A

In situ - bevaring på stedet

At bevare truede arter og forhindre, at de uddør, kræver en indsats flere steder i kæden. I den zoologiske have kan vi bidrage med avl og forskning for at skabe en genbank, samtidig med at vi lærer mere om arternes adfærd og behov. Bevaringsarbejde i zoologiske haver kaldes ex-situ, hvilket betyder, at arbejdet udføres uden for artens hjemområde. Der træffes også bevaringsforanstaltninger in-situ, dvs. i det område, hvor arten lever eller har levet tidligere.