Flamingo

Afrikanske dyr

Fugle

Flamingoen er en langbenet, social fugl, som lever i kolonier med alt fra 20 individer til titusinder. Flamingoer går rundt med hovedet nede i vandet og roder op i mudderet på bunden med fødderne for at få fat i deres føde. Med tungen pumper flamingoen vand gennem sit specialiserede næb, som har kamlignende plader kaldet lameller, der fungerer som et filter. Der findes seks arter af flamingo. I Parken Zoo kan du se den store flamingo (Phoenicopterus roseus) er de den største og mest udbredte af flamingoarterne. Flamingoer får deres farve fra de krebsdyr og alger, de spiser. Flamingoen anses ikke for at være truet i dag, men i naturen forstyrres arten af faktorer som forurening og tab af levesteder på grund af turisme. Selvom det anslås, at der er omkring 550.000-680.000 individer af denne art i naturen i dag, er antallet af ynglesteder sandsynligvis mindre end 30, hvilket gør flamingoen meget sårbar over for lokale miljøændringer. Den samlede bestandsstørrelse varierer også fra år til år afhængigt af tørke, vandstand og fødetilgængelighed. Den store flamingo er social og kommunikerer med en masse lyd og bevægelse, og de kan bevæge sig i store grupper i noget, der kan opfattes som en dans. De danner par og bygger hævede reder af materialer som ler, rederne er ca. 30 cm høje og skal kunne holde æggene tørre under stigninger og fald i vandstanden, hvor de bygger rede. Flamingoer lægger æg, som begge forældre ruger på i fire til fem uger, før de udklækkes. Ungerne fodres af forældrene med et mælkeagtigt sekret, som udskilles fra forældrenes spiserør. Flamingounger er ikke født lyserøde, men har grå fjerdragt. De begynder at forlade reden efter 7-10 dage og er klar til at flyve, når de er mellem 65 og 90 dage gamle. De bliver kønsmodne, når de er mellem fire og seks år gamle.

Phoenicopterus roseus deltager i det europæiske program for udryddelsestruede arter (EEP).

CITES A